Kære kommende skolekredsmedlem 

Vi vil meget gerne gøre opmærksom på vores skolekreds og muligheden for at blive en del af den. 

Vi er på Trunderup Friskole og Børnehave meget interesserede i at dele vores skole med så mange som muligt. 

Som skolekreds får man automatisk nogle muligheder for at blive en del af vores skole og hverdag. Hvis man er skolekreds kan man bl.a. stemme til vores generalforsamling, man bliver budt velkommen hver den 1. fredag i måneden til morgensang og efterfølgende kaffe med brød. Man får pr. mail tilsendt vores ugentlige nyhedsbrev, så man kan følge med i, hvad der sker på skolen, og man vil blive indbudt til at deltage i vores arrangementer. 

Det er således, at hvis man vil være skolekreds, så skal man betale et bidrag hvert år. Det kan enten gøres til skolens konto i Andelskassen: 5975-5000227, på MobilePay-nummer 561986 eller ved at komme forbi kontoret og betale kontant. Minimumsbidraget udgør kr. 100,- pr. år. Man skal desuden kontakte skolen pr. mail til kontoret@trundfri.dk eller komme forbi skolen, hvis man ikke kan sende en mail. Ved at give sin mail for man automatisk vores nyhedsbrev hver uge.

Vi er en skole med mange og lange traditioner. Og vi vil gerne gøre alle opmærksomme på dem helt fra børnehavealderen. Starter ens barnebarn i børnehave eller skole, vil vi gerne opfordre til, at man som bedsteforælder melder sig med ind som skolekreds, så man kan følge med og blive en del af vores fællesskab. Herved får man også nyhedsbrev hver uge med opdateringer om hvad der er sket i både børnehave og skole. 

Om skolen og børnehaven kan man læse mere om både skolegangen og tidligere nyheder på vores hjemmeside www.trundfri.dk. Man kan desuden følge os på vores facebookside facebook.com/trundfri eller på instragram.com/trundfri

Med venlig hilsen Trunderup Friskole og Børnehave 

Henning Nielsen Skoleleder