Vores institutioner

Undervisningsplaner

Den bedste tidlige læring i livet

Dansk

Sprog

Danskundervisningen er gennemsyret af glæden ved sprog. I faget vil vi udvikle lysten og evnen til at bruge sproget aktivt og bevidst.

Først og fremmest bruger vi sproget til at kommunikere med. Vi vil give eleverne mod og evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt. Vi vil også vise eleverne, at de kan bruge sproget til at udtrykke sig æstetisk.Vi vil fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.

Eleverne bliver i faget dansk også gjort bekendt med de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Progression i arbejdet med sprog:

I yngstegruppen har vi fokus på før-læsning, bogstavernes 4 elementer (navn, lyd, form og bevægelse), børnestavning og begynderlæsning. Læsning og skrivning går hånd i hånd.

I mellemgruppen arbejder vi hen imod at etablere sikre læsestrategier, så afkodning og forståelse beherskes. I forbindelse med stavning arbejder vi især med det morfematiske princip, altså at stave med udgangspunkt i ordenes betydningsbærende dele.

I ældstegruppen arbejder vi hen imod, at eleverne kan udtrykke sig nuanceret, klart og velovervejet både på skrift og i tale.

Litteratur

Arbejdet med litteratur bidrager til elevernes personlige udvikling. I litteraturen er der en iboende mulighed for at afprøve og justere sin selvforståelse og sit verdensbillede. Gennem den anerkendende og autentiske samtale, hvor elevernes ytringer værdsættes og gribes, opbygger vi et grundigt kendskab til genrebegrebet, analyse og fortolkning.

Progression i arbejdet med litteratur:

I yngstegruppen har vi fokus på folkeeventyr, rim og remser, nonsensdigte og drama. Vi arbejder blandt andet med komposition og sproglig opmærksomhed.

I mellemgruppen har vi fokus på kunsteventyr, grafiske romaner, fantastiske fortællinger, drama og multimodale tekster. Vi arbejder blandt andet med komposition, personbeskrivelse og udfyldning af tekstens tomme pladser.

I ældstegruppen har vi fokus på både fælles og selvstændig læsning af mange forskellige typer af tekster og genrer. Vi arbejder med realistiske tekster, ældre litteratur, journalistiske genrer, især nyhedsformidling, og andre æstetiske udtryksformer og multimodale tekster.

Arbejdsformer

Vi arbejder på mange forskellige måder i undervisningen for at skabe et varieret læringsmiljø. Det kan være samtale, tavleundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde, fremlæggelser, praktiske aktiviteter, leg og praktisk-musiske arbejdsformer.

Alle elever møder i skolen med forskellige forudsætninger. Vi vil gerne møde dem, hvor de er, og derfor er undervisningen differentieret. Lærerne sætter rammen for undervisningen, og vi tager udgangspunkt i eleverne, når vi bevæger os mellem klassesamtaler, gruppearbejde, par- og individuelt arbejde.

Jo ældre eleverne bliver, jo mere indflydelse kan de have på deres egen måde at arbejde på.

Vi vægter samtalen højt gennem hele skoleforløbet. I samtalen øver børnene sig på at lytte til hinanden og på at tage ordet. Allerede tidligt i skoleforløbet kan de stille sig op og fortælle til morgensang.

Vi arbejder hen imod, at eleverne, når de når ældstegruppen, kan arbejde ansvarligt og selvstændigt både individuelt og sammen med andre i respekt for de forskelligheder, de har. I 9. klasse arbejder vi hen imod afgangsprøven.

Matematik

På Trunderup Friskole skal alle børn have den størst mulige chance for at nå så langt som muligt i deres matematiske udvikling, uanset deres forudsætninger. Derfor er undervisningen differentieret. Vi oplever at børnene træder ind i skoleverdenen med en stor portion nysgerrighed og lærelyst. De egenskaber er vigtige at værne om og videreudvikle i takt med elevernes egen udvikling.

Nysgerrigheden og lærelysten bibeholdes blandt andet ved skiftende aktiviteter i timerne; således at der både er gang i lærebøger, spil, praktiske materialer, udendørs opgaver eller opgaver, der inkluderer fysisk aktivitet.

Matematik er både et skriftligt og et mundtligt fag, og begge dele vægtes højt. Vi arbejder skriftligt med opgaver, udregninger og afleveringer. Vi arbejder også med at kunne udtrykke sig, samtale og argumentere mundtligt omkring matematik. Dette giver faget mening i børnenes hverdag og i dannelses- og samfundsmæssig sammenhæng.

Af samme grund prioriterer vi også, at de matematiske arbejdsområder belyses fra vinkler, som relaterer dem til virkeligheden.

Samtalen styrkes ved samlæsning af årgange, gruppearbejde, fremlæggelse ved tavlen og lærerens lydhørhed overfor barnet. Ved samlæsning og gruppearbejde øver børnene at sætte ord på det faglige.

Nutidens børn vokser op med en bred vifte af digitale muligheder og hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at børnene lærer at bruge disse på en hensigtsmæssig måde. Derfor integreres lommeregnere og lommeregnere på smartphones i undervisningen fra indskolingen og digitale platforme fra mellemgruppen. Ligeledes bruges computere og smartphones som en integreret del af undervisningen i udskolingen.

Samfundsfag

På Trunderup Friskole undervises der i samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
Da vi ikke har traditionel klasseopdeling, men i stedet samlæste klasser, sker det, at der også undervises i samfundsfag allerede på 7.klassetrin.

I faget samfundsfag er det målet, at eleverne opnår viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå forudsætninger og kompetencer til aktiv, positiv og konstruktiv deltagelse i et demokratisk samfund som det danske til gavn og glæde for dem selv og andre.

Det er målet, at eleverne udvikler sund, kritisk tænkning baseret på viden og værdier, så eleverne opnår forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet. Det er målet, at de opnår kendskab til hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, kendskab til parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark, samt Danmarks internationale samarbejde og forpligtelser.

Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder; politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold samt samfundsfaglige metoder.
Det er målet, at eleverne lærer at anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder.

Eleverne skal lære fagets centrale begreber at kende med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder. Eleverne skal lære at analysere og tolke samfundsfaglig tekst og tale, således at de kan forholde sig til sprogets virkemidler og formål. I forbindelse med undersøgelser som eleverne foretager, er det vigtigt, at der arbejdes med sproglige formuleringer i faget. Det gælder også i forbindelse med mundtlige situationer i klassen, fx klassediskussioner. Således at de videre i deres liv har mulighed for at indgå sagligt og kvalificeret i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

I samfundsfag arbejdes med et bredt udvalg af tekster og materialer, fx artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Foruden tekster arbejdes der med andre materialer og udtryksformer, fx dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker, film, computerspil, billeder og musik.

På Trunderup Friskole kan samfundsfaget afsluttes med prøve efter 9.klasse, idet faget er med i udtræk fra den humanistiske fagblok til afgangsprøverne.

Historie

Det er målet med historieundervisningen på Trunderup Friskole at give eleverne mulighed for at kunne forstå, hvordan vores land har udviklet sig til det Danmark, vi kender i dag. De får mulighed for at forstå verden omkring os politisk, samfundsmæssigt og kulturelt. Eleverne vil i løbet af deres skoleliv på Trunderup Friskole møde historiefaget i form af fortællinger, oplæg, bøger, film, it-portaler og selvstændigt arbejde.

Vi tilstræber i undervisningen at skabe sammenhæng mellem faget historie og fagene samfundsfag, dansk, musik, billedkunst og sprog. Dette er vigtigt for at forstå eksempelvis et billede, en tekst eller et stykke musiks historiske kontekst.

En del af historieundervisningen foregår i perioder som planlagte fortællinger og oplæg til morgensang for hele skolen og starter således allerede fra børnehaveklassen.
Fortællingen suppleres ofte med konkrete visualiseringer. Det kan være tidsaspektet i form af tidslinjer, friser, skriftlige kilder og tekster sammen med billeder, musik og film.

I 8. og 9. klasse baseres undervisningen i høj grad på funktionel tværfaglighed mellem fagene historie, samfundsfag og kristendom/religion.
Dette fag hedder på Trunderup Friskole “kulturfag”. Fagene historie, samfundsfag og religion har naturlige og relevante forbindelser, som på disse klassetrin lægger op til, at der anlægges en mere helhedsorienteret tilgang gennem tværgående problemstillinger og projekter. Dette skal ses i tæt sammenhæng med indholdet og arbejdsformerne i projektopgaven, som ligger i 9. klasse. Undervisningen i klasserne suppleres løbende med inddragelse af relevante praktiske aktiviteter og oplevelser i form af eksempelvis ekskursioner og lokalhistoriske undersøgelser.

På Trunderup Friskole kan historie afsluttes med prøve efter 9. klasse, idet faget er med i udtræk fra den humanistiske fagblok til afgangsprøverne.

Geografi

Det er formålet med geografiundervisningen i 7.-9. kl. på Trunderup Friskole, at eleverne gennem arbejdet med geografiske problemstillinger udvikler en vidensbaseret omtanke i forhold til naturens ressourcer og menneskets omgang med disse. At de bliver i stand til at se sammenhænge mellem de naturgivne forhold og menneskets udfordringer og muligheder for at leve et givent sted. Vi vil udvikle elevernes etik og værdier i forhold til den verden og det miljø, de er en del af. Vi sætter derfor et øget fokus på, at eleverne kan se sig selv indgå i et bæredygtigt kredsløb med særligt fokus på natur og klima.

Målet med geografiundervisningen på Trunderup Friskole er også at give børnene en oplevelse af og en forståelse for, at geografi er et fag, der har brug for de andre skolefag og bringer dem i anvendelse. Vi har som mål, at eleverne anvender både dansk, tysk og engelsk til at tilegne sig viden om geografi. En viden, der kan arbejdes videre med vha matematik, fysik-kemi og med inddragelse af endnu flere skolefag.

Vi tilstræber i undervisningen at bevare og udvide børnenes naturlige fascination for naturen.
Som en del af den naturvidenskabelige fagblok er geografi et undersøgende fag. Derfor skal den lærte teori være med til at beskrive det praktiske arbejde og vice versa. Vi skal arbejde “i felten” og undersøge forskellige forhold i nær og fjern og derigennem lære os selv at kende i en global sammenhæng. Vi bruger videnskabelige teorier til at analysere den verden, vi observerer. Eleverne skal lære at kommunikere om og formidle geografi. De skal indsamle viden, bearbejde den og præsentere den for andre, samt kunne svare på spørgsmål herom.

Det er endvidere målet, at eleverne på Trunderup Friskole gennem geografiundervisningen udvikler sig til ansvarlige verdensborgere, derfor inddrager undervisningen naturligt op til flere af FN’s 17 verdensmål. Det er et mål, at eleverne gennem geografiundervisningen tilegner sig viden om og forståelse for fællesskaber i DK, EU og på globalt plan.

På Trunderup Friskole kan geografi afsluttes med prøve efter 9.klasse, idet faget er med i udtræk fra den naturvidenskabelige fagblok til afgangsprøverne.

Biologi

Vi underviser i faget biologi fra 7.- 9.klasse, og det udgør sammen med natur/teknologi, geografi og fysik/kemi naturfagene på Trunderup Friskole. Naturfagene har natur og naturvidenskab som genstand for undervisningen, og det er vigtigt for os, at børnene bliver nysgerrige og interesserede i naturen. Faget biologi skal, sammen med de andre naturfag, give eleverne viden og gøre dem fortrolige med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder for derigennem at bidrage til deres forståelse af verden.

Gennem viden og færdigheder bidrager biologi både til udvikling af naturvidenskabelige kompetencer og almen dannelse. Biologi er faget, hvor eleverne lærer om organismer, natur, miljø og sundhed, og hvor der lægges vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen kan både være klasseundervisning i klasselokalet og til andre tider undervisningsaktiviteter i laboratorium og i naturen.

Der er sammenhæng i hele elevens naturfaglige udviklingsforløb gennem skolelivet her på Trunderup friskole, hvor biologi ligger i naturlig forlængelse af natur/teknologi. Eleverne skal gennem deres skoletid udvikle deres kompetencer indenfor fire områder: At undersøge, at modellere, at perspektivere og at kommunikere om naturfaglige forhold.

Faget biologi bidrager til forståelse af etiske dilemmaer, som i dag ofte er bio-etiske. Faget har dermed ikke blot en rolle i udviklingen af elevernes forståelse af verden, men også i deres selvforståelse som mennesker og individer.

Religion

På Trunderup Friskole kalder vi faget religion og ikke kristendomskundskab, da vi gerne vil give eleverne en forståelse af mange religiøse livsanskuelser allerede fra begyndelsen af skoleforløbet. Udgangspunktet er dog kristendommen.

Faget religion er et kulturbærende fag, der har grundlæggende betydning for vores måde at opfatte livet, kulturen og samfundet på. Vi giver eleverne indsigt i og forståelse for religiøse problemstillinger set i et historisk og nutidigt perspektiv.

Tilgange til undervisningen
Fortællingen og samtalen er vigtige elementer i undervisningen.

Fortællingen skaber et rum, hvor fællesskab og fælles forståelse vokser frem. Fortællingen skaber en fælles erfaring, som vi kan tale ud fra. Med fortællingen kan vi blive klogere på, hvad et menneskeliv er, og hvilke glæder og sorger tilværelsen rummer.
Fortællingen er et godt redskab i en differentieret undervisning, fordi alle, uanset fagligt niveau, får noget med.

Igennem samtalen styrker vi elevernes evne til at lytte og reflektere samt giver dem mod til at udtrykke egne holdninger. Dette er et vigtigt led i den demokratiske dannelse.

Derudover anvendes tegning, drama, projektarbejde og andre kreative udtryksformer som arbejdsmetoder.

Yngstegruppen
Vi arbejder med:

Det gamle testamente
Bibelske fortællinger
Salmer
Den nordiske mytologi
Religiøse højtider og traditioner
Religiøse symboler
Livsfilosofi og etik

Mellemgruppen
Vi arbejder med:

Det nye Testamente
Kirkehistorie, herunder kirkebygninger, kirkekunst, kalkmalerier
Gudstjenestens indhold og form
Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse
Mytologier
Enkelte af de store verdensreligioner
Livsfilosofi og etik

Ældstegruppen
Vi arbejder med:

Kildekritik
Reformationen og dens betydning for en helt ny verdensorden
Religiøse retninger inden for kristendommen
De store verdensreligioner
Evolutionsteorien og religiøse skabelsesberetninger fra forskellige kulturområder
Nye religiøse bevægelser
Filosofi og etik

I 7. klasse har eleverne ikke religion, da flertallet går til konfirmationsforberedelse.

På Trunderup Friskole kan religion afsluttes med prøve efter 9. klasse, idet faget er med i udtræk fra den humanistiske fagblok til afgangsprøverne.

Idræt

I idræt præsenterer vi eleverne for mange forskellige former for kropsudfoldelse, såsom leg, dans, redskabsgymnastik, boldspil og holdspil. Alle aktiviteter har til formål at udvikle eleverne kropsligt, socialt, personligt og idrætsfagligt.
Undervisningen har gennem hele skoleforløbet en legende indgangsvinkel, der opfordrer til og motiverer til aktiv deltagelse, som er en forudsætning for læring. Undervisningen vil udfordre eleverne fysisk, og eleverne vil prøve kræfter med sig selv og hinanden. De skal lære at samarbejde, sige fra og byde ind. Undervisningen må gerne være sjov, så den giver et godt grin, en god oplevelse og der skal være plads til elevernes forskelligheder med hensyn til krop, fysisk formåen, teknisk kompetence og erfaring.

Idrætstimerne afsluttes normalt med bad. Badet er ikke bare en hygiejnisk foranstaltning, men en vigtig social aktivitet, der øver og styrker selvstændighed og øger forståelsen for medmennesket.
Idrætsundervisningen foregår primært udendørs i efterårs-og forårs perioderne og indendørs i vinterhalvåret.

Progression
Igennem hele skoleforløbet vil eleverne stifte bekendtskab med idræt.

I undervisningen er der progression. Det vil blandt andet sige, at der blandt de yngste er mere fokus på det sociale og hos de ældste går denne tanke hånd i hånd med gradvist at øve færdigheder. Bevægelsesglæde er dog nøgleordet for idræt!

I yngstegruppen er der fokus på lege og spil, samarbejde og motorik. Børnene skal lære at følge spillets regler, tage hensyn og respektere hinandens grænser.

På mellemtrinnet har eleverne opnået en alder og identitet og forhåbentlig et engagement i en idrætsgren i fritiden, og dermed en erfaring, som kan inddrages i timerne. Tekniske færdigheder i de enkelte aktiviteter fylder mere, ligesom kroppens forandringer i forbindelse med puberteten er et tema.

I ældstegruppen udbygges faget med teori. Eleverne præsenteres for tekster, modeller og holdninger i idrætsfaget, som bruges i undervisningen. I ældstegruppen arbejder vi hen imod, at eleverne kan arbejde mere selvstændigt både individuelt og sammen med andre.

Fra skoleåret 25-26 er idræt ikke længere et prøvefag.

Engelsk

Engelskundervisningens fundament er glæden ved at kunne begå sig på et andet sprog. Gennem undervisningens mange forskellige aktiviteter og materialer opøver eleverne sproglige kompetencer til at kunne begå sig i den globaliserede verden, hvor engelsk er et af de vigtige fælles kommunikationssprog. Eleverne skal opdage, at de med sproget kan bygge bro på tværs af kulturer og grænser.
I undervisningen taler læreren engelsk så ofte som muligt, så det bliver naturligt for eleverne at høre og forstå engelsk, ligesom eleverne skal øve sig på at tale engelsk så meget som muligt.
Den legende, musiske og sanselige tilgang til sprogundervisningen er essentiel på alle klassetrin.
Det skal være trygt at have engelsk. Der skal være plads til at kaste sig ud i at tale sproget, også selv om det måske ikke er korrekt fra starten.

Engelskundervisningen starter i 1. klasse. Som udgangspunkt samlæser vi klasser, hvilket er en stor fordel i engelskundervisningen, da eleverne profiterer af hinandens kompetencer på tværs af årgange.

Yngstegruppen:
Elevernes første møde med et andet sprog skal være sjovt, skabe nysgerrighed og give eleverne lyst til at lære sproget. I de yngste klasser lægges fundamentet for elevernes fornemmelse for og forståelse af det engelske sprog. Der tages udgangspunkt i den “legende sprogundervisning” med blandt andet sange, lege, små filmklip, små opgaver og fysisk aktivitet. Alt sammen med henblik på at eleverne taler engelsk så meget som muligt og bliver trygge ved det.

Mellemgruppen:
I mellemgruppen lægges stadig vægt på den legende, sanselige undervisning, hvor det talte sprog er i fokus, og eleverne skal tale engelsk så meget som muligt. Gennem arbejdet med sproget udvikles elevernes evne til at samtale på et højere niveau og om mere komplekse emner. Ligesom fokus forskydes fra en overvejende mundtlig undervisning i yngstegruppen mod en undervisning, hvor det skriftlige fylder mere. Vi arbejder hen imod, at eleverne kan skrive enkle sætninger på engelsk, og at de kan læse lettere engelske tekster.

Ældstegruppen:
Undervisningen hos de ældste elever foregår primært på engelsk. Læreren taler engelsk det meste af tiden, og eleverne skal øve sig i at deltage i undervisningen på engelsk.
Inddragelsen af engelsksprogede medier er essentiel, så eleverne så ofte som muligt hører autentisk engelsk tale.
Vi anvender mange forskellige tekster og genrer i undervisningen, både indenfor skønlitteratur, faglitteratur og æstetiske og multimodale tekster.
Den skriftlige dimension fylder en del i undervisningen, og vi arbejder hen imod, at eleverne bliver sikre i at skrive på engelsk.
I undervisningen lægger vi stor vægt på vekselvirkningen mellem tale, skrift, læsning, lytning, kommunikation og præsentation.
Det er en naturlig del af undervisningen, at eleverne jævnligt holder oplæg om og præsenterer det, de har arbejdet med.
Vi arbejder hen imod 9. klasses afgangsprøve – den mundtlige del. Fra skoleåret 24-25 er prøven i skriftlig engelsk ikke længere obligatorisk.

Tysk

Tyskundervisningen på Trunderup Friskole er både et møde med det tyske sprog og den tyske kultur. Her skal eleverne udvikle færdigheder og kompetencer, der gør dem kommunikativt kompetente, men de skal også udvikle en forståelse af kulturen i de tysktalende lande. Det gør vi ved at opbygge viden om den tyske kultur, forholde os åbent og nysgerrigt til den og sammenligne med vores egen kultur. I kulturmødet bliver man klogere på sig selv og på verden.

Det er interessant og sjovt at lære et nyt sprog, men det kræver også en indsats. Eleverne skal gøre noget selv og bruge sproget aktivt. Derfor er undervisningen handlingsorienteret. I hver time indgår aktiviteter som lege, spil, makkerlæsning, sange og rollespil. Aktiviteter hvor flest mulige elever er aktive og bruger sproget på samme tid.

Eleverne skal tage medansvar for deres egen læring, når det nye sprog skal læres. Derfor starter vi hvert forløb med at sætte tydelige mål og afslutter hvert forløb med at evaluere, om målene er nået.

Mellemgruppen:
Vi starter med tysk i 5. klasse, så eleverne forholdsvis tidligt stifter bekendtskab med det nye sprog.
Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes nære verden. De skal opbygge et ordforråd og lære korte sætninger, der sætter dem i stand til at tale om sig selv, deres familie, skolen og deres interesser.

Vi styrker den kulturelle forståelse ved blandt andet at arbejde med Tysklands geografiske kendetegn, samt udvalgte byer og traditioner.

I 5. klasse arbejdes der ikke med bevidst grammatikindlæring, men vi taler om grammatiske strukturer, når det er relevant, og når eleverne selv undrer sig. I 6. klasse begynder vi at arbejde mere bevidst med grammatikken.

Ældstegruppen:
Indholdet i undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes nære verden. De skal lære at udveksle holdninger, tanker og følelser, og de skal kunne give en begrundelse herfor.

Vi styrker den kulturelle forståelse ved at arbejde med Berlin, skolesystemet og hverdagslivet i Tyskland. Vi arbejder også med geografiske og kulturelle kendetegn ved Schweiz og Østrig.

I ældstegruppen arbejder vi mere indgående med grammatik. Dog vil grammatikken ikke blive behandlet løsrevet, men derimod blive behandlet, hvor det er relevant.

Vi stræber efter, at 8.-9. klasse hvert år skal besøge en tysk by, da vi gerne vil give eleverne muligheden for at anvende sproget i en autentisk situation og opleve kulturen tæt på.

På Trunderup Friskole kan tysk afsluttes med prøve efter 9. klasse, idet faget er med i udtræk fra den humanistiske fagblok til afgangsprøverne.

Håndværk

Håndens arbejde
I håndværk vil vi fremme evnen og glæden ved at fordybe sig i en kunstnerisk og håndværksmæssig arbejdsproces og vække elevernes lyst til at skabe med hænderne. Elevernes kreativitet og håndværksmæssige evner udvikles, støttes og vejledes, så de bliver i stand til at omsætte egne ideer og designs til konkrete praktiske og kunstneriske produkter.

Materialekendskab
Eleverne vil blive præsenteret for forskellige materialer, lære om materialernes egenskaber og snakke med om materialernes almindelige og anderledes brug.
Eleverne kan blandt andet stifte bekendtskab med uld, stof, sten, træ, gummi, metal og plastik.

Teknikker og redskaber
Alt efter hvilket materiale der arbejdes med, vil eleverne få kendskab til forskellige teknikker, der kan bruges til bearbejdning af materialet. Redskaber vil blive introduceret i forbindelse med de forskellige teknikker, der tages i brug.

Designprocesser
Gennem skoleforløbet vil designprocesser i håndværk gå fra at være meget lærerstyret til at blive mere og mere elevstyret. Målet er, at eleverne selvstændigt kan gå fra idéudvikling over idéafprøvning til produktrealisering og præsentation af selve processen og produktet.

Progression
Igennem hele skoleforløbet vil eleverne stifte bekendtskab med håndværk.

I yngstegruppen er håndværk i høj grad en del af den daglige undervisning i dansk eller placeret i emneuger. Arbejdet vil koncentrere sig om at følge en opskrift, bruge simple redskaber såsom saks, nål og snittekniv. Håndværk kan være på skemaet allerede fra 2. klasse.

I mellemgruppen er håndværk selvstændigt på skemaet. Vi arbejder med, at eleverne bliver opmærksomme på de forskellige materialer der findes, og hvilke redskaber og teknikker vi kan bruge til at bearbejde materialerne med. Eleverne vil få kendskab til designprocesser og i grupper gennemgå større og mindre designprocesser.

I ældstegruppen er håndværk et blokfag, som eleverne har i en turnus. Her skal eleverne gennemgå en designprocess og selv arbejde med deres kendskab til materialer, teknikker og redskaber.

Billedkunst

I billedkunst ønsker vi, at eleverne skal finde glæde ved at opleve, analysere og producere billeder.

Undervisningen er hovedsageligt bygget op omkring æstetiske læreprocesser, hvor elevernes sanselige oplevelse er udgangspunktet, og hvor eleverne omsætter deres spontane sanseoplevelse og indtryk til en fortolkning og endelig et produkt.

Vi møder eleven i det billedskabende arbejde med anerkendelse og respekt. Vi ønsker at opbygge tro på egne evner samt lyst og glæde ved at udtrykke sig visuelt. Det er vigtigt, at eleverne oplever at lykkes med og nå i mål med deres produkt.

Oplevelse og analyse
Eleverne skal opleve og analysere plane og rumlige billeder ved at se på og tale om dem. Vi tager på udstillinger, museer og går på opdagelse i den visuelle kultur omkring os.

Vi vil også give dem indsigt i billedkunsten set i et historisk perspektiv ved at undersøge, hvordan mennesker gennem historien har udtrykt sig i billedkunsten.

Fremstilling
Vi vil lære eleverne teknikker, der sætter dem i stand til at udtrykke deres fantasi, ideer og budskab i eget billedarbejde. Vi vil give eleverne grundig viden om farvelære, komposition, forholdet mellem lys og skygge, teknikker og materialer.

Progression
I yngstegruppen arbejder vi med primærfarver og sekundærfarver. Vi eksperimenterer med farverne og taler om, hvordan de påvirker os.
Eleverne skal lære simple grundformer til brug i tegnearbejdet.
Eleverne udtrykker sig med udgangspunkt i fantasi, oplevelser og deres nære verden.

I mellemgruppen arbejder vi videre med farvelære. Eleverne skal nu lære om komplementærfarver, farvers virkning og symbolik.
Eleverne skal lære om komposition og metoder til at skabe rum.
Eleverne skal være med til at udstille deres billeder, hvorved de bidrager til det visuelle udtryk på skolen.

For de ældste elever kan billedkunst være et tilbud i blokfags-turnussen.

Natur/teknologi

Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle grundlaget for de naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Det er målet, at eleverne udvikler nysgerrighed omkring natur og videnskab, at de får en glæde ved naturen, som sundt grundlag for en forståelse for miljøet.

Undervisningen bygger på elevernes oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde omkring natur og teknologi.

Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget lokalmiljø og i fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling.

Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Musik

Glæde, gnist, fællesskab og nærvær.
På Trunderup Friskole fylder musik meget mere end selve musikundervisningen.
Hver dag begynder med morgensang, hvor både sange fra den danske sangskat og alskens andre sange bliver sunget. Mindst to sange hver dag og ofte flere. Hver fredag mange flere.
Glæden ved at synge og være en del af et musikalsk fællesskab vægtes højt.

To – tre gange om året øver alle skolens elever fælles kor i forbindelse med morgensang, så vi kan optræde til kommende arrangementer. Her kan der også være elev-band til.

I december måned bliver der øvet Lucia-optog. Det er alle elever fra 4. – 9. klasse, der deltager. Udover Lucia-sangen øver de også en række andre sange, som de optræder med til skolens stemningsfyldte Lucia-aften.

Eleverne har musikundervisning fra børnehaveklassen.

Musikundervisningen har tre hovedområder:

Musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse.

Musikudøvelse
At spille musik sammen med andre.
Vi lægger meget stor vægt på denne del af musikundervisningen.
At kunne deltage i det fællesskab, det er at spille musik sammen, rækker langt ud over det at spille sammen. Det er stort for eleverne at opleve det at være en vigtig del af et fællesskab, uanset hvad du kan, og hvor stor eller lille din rolle er. Denne erfaring kan eleverne tage med sig i mange andre sammenhænge.

I de yngste klasser er musikundervisningen baseret på sanglege og rytmelege og enkle sammenspilsnumre. Børnene skal udvikle en sikker rytmesans, periodefornemmelse og fornemmelse for, hvad det vil sige at deltage i et fælles sammenspilsnummer.

På mellemtrinnet kan sammenspilsnumrene være mere komplekse, og teori om akkorder og akkordrundgange kan inddrages. Det er fortsat fællesskabet om musikudøvelsen, der er det vigtigste.

I de ældste klasser indgår musikundervisningen som en del af blokfags-turnussen. Her er det dét at spille sammen som et band, det handler om. Eleverne har indflydelse på, hvilke numre der skal arbejdes med, og de kan selv komme med input til, hvordan numrene skal spilles.

Ofte bliver et færdigt sammenspilsnummer fremført til morgensang eller til et arrangement, eller en anden klasse kan blive inviteret ned i musiklokalet til koncert.

Musikalsk skaben
En del af musikundervisningen er at kunne skabe musik selv. Det kan fx være improvisation, at arbejde med at lave sin egen sang, at skabe et lydbillede eller at skabe bevægelse til musik.
Jo ældre eleverne bliver, jo mere komplekst kan arbejdet med at skabe musik være.

Musikforståelse
Eleverne skal have kendskab til forskellige instrumenter og deres lyd og funktion, forskellige musikalske genrer, musik fra forskellige kulturer og de skal tilegne sig begreber, der kan beskrive musik.
I yngstegruppen vil det typisk være symfoniorkesteret og den klassiske musik, der bliver arbejdet med.
På mellemtrinnet kan andre genrer som fx jazz, blues, country, pop, rock være udgangspunktet for arbejdet med musikforståelse.

Fysik/Kemi

7-9. kl

I fysik/kemi skal eleverne have en god oplevelse med at lære at arbejde videnskabeligt. Naturvidenskabelig udvikling sker altid på baggrund af en søgen efter ny eller mere veldokumenteret viden, og denne nysgerrige tilgang til emnerne er det vigtigt at bevare. Den medfødte nysgerrighed skal eleverne lære at bruge i en mere professionel sammenhæng. Derfor skal vi både arbejde indgående med den relevante teori og kaste os ud i svære emner, men også eksperimentere, lege, undersøge og udfordre de ting vi troede, vi vidste.

Den naturvidenskabelige fagblok beskæftiger sig ofte med emner som har stor betydning for jordklode, mennesker og dyr, og deres velfærd og fremtid, og vi skal derfor også beskæftige os med videnskabsetiske spørgsmål. De skal lære at forholde sig til, hvordan videnskaben finder frem til resultater, og hvilken betydning disse resultater har for samfundet. Eleverne skal vurdere kvaliteten af videnskabelige undersøgelser og forholde sig til, hvordan resultater formidles.

I fysik/kemi, vil eleverne skulle arbejde med farlige kemikalier, strøm og spænding og andre farlige forhold, og derfor kommer sikkerheden altid i første række. Eleverne lærer om laboratoriets sikkerhedsprocedurer, og hvordan vi undgår uheld og skader. De skal lære, hvordan man håndterer farlige eller skadelige elementer med rette omhu, og derfor gennemgås flere potentielt farlige scenarier og sikkerhedsprocedurer herfor.

Eleverne skal kunne fordybe sig i videnskabelig viden og tilegne sig denne gennem praktisk og teoretisk arbejde. Der er mange kompetencer, som eleven skal lære i løbet af tre års undervisning, og vi vil derfor arbejde med en bred vifte af emner og arbejdsmetoder.
Emnerne vælges bl.a. ud fra deres relevans for eleverne, som skal kunne perspektivere videnskabelig viden til deres egen hverdag. De skal lære, hvordan vi kan blive klogere på den verden vi lever i, og hvad vi kan bruge resultaterne til.

Vi arbejder hen mod Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, og hvorfor eleverne også skal lære at perspektivere viden på tværs af naturfagene.

Målet er, at eleven, på baggrund af et solidt teoretisk fundament, kan begå sig i laboratoriet og udføre forsøg på sikker vis, kan foretage undersøgelser og dataindsamlinger og vurdere og perspektivere disse i en relevant sammenhæng.

Fortælling

På Trunderup Friskole har vi fortælletime i børnehaveklassen og fortælling til morgensang.

Fortælling er et oplevelses- og dannelsesfag, der tager udgangspunkt i mytisk, historisk,
litterært og aktuelt stof.

Der vil primært lægges vægt på det levende ord; fortællingen, men der er også plads til oplæsning samt musik, billeder og andre medier.
Indholdet i fortællefaget er de historier, der handler om livets store spørgsmål: Godt og ondt, liv og død, kærlighed og had, individ og fællesskab.

I fortælling får eleverne kendskab til de gamle fortællinger, sagn, myter, eventyr og “den gode historie”.

Formålet med fortælling er:
– at bevare traditionen for den mundtlige fortælling
– at eleverne ved at lytte til en fortælling får stimuleret evnen til selv at danne billeder inde i hovedet
– at give eleverne en fornemmelse for, at de er en del af noget større, historisk og kulturelt; at verden var til før dem og vil eksistere efter dem
– at udvikle elevernes fornemmelse for sprog
– at eleverne øver sig i at sidde ganske stille og lytte opmærksomt

Børnehaveklasse

Børnehaveklassen er starten på et langt skoleliv, og omdrejningspunktet skal være tryghed til at være og tryghed til at lære, både for det enkelte barn og for gruppen. Børnene skal lære at være i et skolefællesskab, som de skal være en del af i mange år fremover.

Børnene skal lære at lære, og at det nu hedder ‘skal’ frem for ‘kan’. Altså at undervisningen ikke er et tilbud, de kan vælge, om de vil deltage i. Det er noget, de skal deltage i. Denne tilvænning tager tid, og vi arbejder os stille og roligt fremad.

Gennem regellege vil børnene lære sociale omgangsformer og samarbejde.
Gennem sproglige og matematiske lege vil vi vække en nysgerrighed for omverdenen og sammen med børnene finde ud af, hvordan vi ved hjælp af blandt andet sprog og matematik kan forstå omverden. Børnene arbejder med begyndende bogstav- og talforståelse.

Vi har fokus på kroppen og dens motoriske udvikling, lige fra hop og dans og kropslig leg (grovmotorikken) til de fine små bevægelser, der skal til, når man skal holde rigtigt på blyanten (finmotorikken).

Vi tager på ture ud af huset, både ud i naturen og ud i det menneskeskabte. Børnene øver sig i at gebærde sig i et fællesskab taget ud af de daglige rammer og sat ind i ukendte rammer. Oplevelserne bygger videre på det tryghedsskabende fællesskab og barnets selvstændighed.

I trygge rammer vil vi skabe grobund for fantasi, læring, kreativitet, indlevelse, samarbejde og fællesskab.